Swag, geniceheit og awesomeness.
De tre ting man skal bruge til at overleve i ødemarken!
Vi synes lige, at det ville være en god idé at tage en tur på scooter. Vi ville op til en anonym dude 1, som tvang os igennem en vild ødemark. Han bor i det fantasiland som kaldes Seest. -.-
Vi besluttede os at køre igennem plovfuren - i mørke! Selvom det var mørkt, så var vi ikke bange, for det har vi for meget swag, geniceheit og awesomeness til! Vi kørte op ad hovedvejen og ind ad en sti. En mørk sti! Med træer! Og marker!
Så gik det galt! Meget galt! Scooteren gik i stå, og dér stod vi midt i ingenting - forever alone, så vi måtte ryge en smøg. Vi prøvede at få gang i scooteren, men den ville ikke. Så ringede vi til anonym dude 2 som sagde, at vi havde druknet scooteren. Vi konkluderede, at der var noget galt med ham, for den stod ikke i vand, og den havde rig mulighed for at trække vejret. Vi droppede anonym dude 2 og ventede. Vi gik en lang og hård vej ned til hovedvejen, men der var stadig intet lys, og vi var stadig ikke bange. Vi tog os endnu en smøg og ringede til anonym dude 1 som sagde, at han ville komme ned til os. Vi ventede længe og ved et totalt tilfældigt tilfælde kom to dudes forbi. Dem vælger vi at kalde anonym dude 3 og anonym dude 4. De ville hjælpe os, men de sagde, at det var håbløst. Vi troede ikke på dem for som altid, så kan vi jo klare alt! De ville køre fra os, men vi overtalte dem til at blive, indtil anonym dude 1 kom. Han kom dog først efter at have kørt tre kilometer forkert. Totalt hans egen skyld! Vi vil lige pointere, at vi ikke gav ham forkerte informationer. Han misforstod dem bare, og vi er kun ansvarlige for, hvad vi siger, og ikke hvad andre forstår ved det! Snap!
Så prøvede anonym dude 1 at få gang i scooteren, men uden held. Og vi tænkte i al hemmelighed, at han var en taber. Efter et stykke tid kom anonym dude 3 og anonym dude 4 tilbage, kun fordi de savnede os så meget. Det havde slet ikke noget at gøre med, at de slet ikke gad at køre der hvor de nu end skulle hen. Muligvis et fantasiland der minder om Seest?
De tog os med hen til et lille værksted, hvor de ville få gang i scooteren. Vi var ude af ødemarken! Det tog lang tid og en øl, og så gik den. Vi var kørende igen, indtil den igen gik i stå. Denne gang dog ikke i ødemarken.
I denne situation måtte vi vise ubeskriveligt mod, voldsom styrke og sindsro. Vi klamrede os til livet, da vi kunne ende vores dage i ødemarken, men som altid får vi reddet os selv med vores fantastisk begavelseshed. Det er ene og alene os, der er at takke for, at vi stadig har livet i behold. Sikke et eventyr!